Sådan laver du en Ordrebekræftelse

Fra hovedmenu trykkes på Ordrebekræftelse.

Her udskrives alle former for ordrebekræftelse til debitorer. Både til forud oprettede kunder og til nye kunder.

Selve metoden for oprettelse og indskrivning foregår på samme måde, som ved Faktura og kreditnota. Ved ny ordrebekræftelse eller rettelse af bestående, er det dog muligt at vælge Opdatering uden forudgående udskrivning på papir.

Inden udskrivningen kan man trykke på knappen Udskriv med højre musetast. Derved kan man f.eks. vælge, at udskrivningen skal sendes som E-Mail.

Udskriv på papir

Udskriften på papir inkl. eller ex. moms følger samme regler, som for ved Faktura og kreditnota.

Øverst på hovedmenuen i venstre side kan man vælge mellem

 Ny ordrebekræftelse

 Se/skriv/ret ordrebekræftelse

 Ordrebekræftelse til Følgeseddel

 Ordrebekræftelse til Faktura

 Liste med ordrebekræftelser

Når funktionerne Se/skriv/ret ordrebekræftelse, Ordrebekræftelse til Følgeseddel eller Ordrebekræftelse til Faktura anvendes, kan man ved tryk på den grønne kasse med Ordrebekræftelse, i skærmens øverste venstre hjørne, skifte til anden ordrebekræftelse.

Ved opdatering af Ordrebekræftelse registreres antal af de enkelte varer, som reserveret.

Ordrebekræftelse til følgeseddel / faktura

Ved Opdatering er der to “normale” funktioner, som kan ændres:

Ordrebekræftelsen slettes automatisk

Dato på de enkelte linjer bibeholdes

Hvis ønsket, kan dette dog ændres:Fra hovedmenu trykkes på knappen System. Derpå trykkes på den knap med Opdatering, som findes under Ordrebekræftelse. Nu vises nedenstående skærmbillede. VIGTIGT: Se advarslen senere i teksten.

OrdreBekrSel

Feltet for Ordrebekræftelse

Her kan man vælge, om ordrebekræftelsen automatisk skal slettes, når der opdateres til følgeseddel eller faktura:

Slet altid: Ordrebekræftelsen slettes altid, når der opdateres.

Spørg om slet: Der spørges, om ordrebekræftelsen skal slettes.

ADVARSEL: Ved Spørg om slet bliver man spurgt, om ordrebekræftelsen skal slettes. Hvis den ikke slettes, bliver nedenstående fjernelse af reservation IKKE udført,.

Ved Ordrebekræftelse til Følgeseddel bliver reservationen af varerne fjernet og varen registreret som forbrugt.

Ved opdatering af Ordrebekræftelse til Faktura bliver reservationen af varerne fjernet og varerne registreres som forbrugt. Debitor og øvrige finansielle forhold registreres på samme måde, som ved opdatering af faktura.

Feltet for Faktura dato på linjer

Nej: Den originale dato på den enkelte linje bibeholdes.

Ja: Fakturadatoen overføres til de enkelte linjer.

Liste med ordrebekræftelser

Ved Liste med ordrebekræftelser udskrives en liste over samtlige eksisterende tilbud (Liste med TOF). Ved tryk på Lup-knappen kan data sorteres i nummer- og konto orden.

Ved tryk på knappen Salgspris sammentælles salgsprisen på de valgte data.